Gå til hovedindhold

Velkommen

Som ny borger får du introduktion til vores Guldborgsund. Hold øje med din e-Boks, så er du godt på vej!

Hesnæs strand

Indhold

    Det er vigtigt, at du som ny borger får en ordentlig introduktion til vores Guldborgsund, med alt det vi har at byde på.

    Som ny borger får du derfor allerede ved din flytning og tilmelding til folkeregisteret en automatisk bekræftelse med link til denne hjemmeside.

    Indenfor de første tre måneder efter din flytning får du også en invitation i din e-Boks til en fysisk introduktion på Rådhuset. Denne introduktion holdes én gang hvert halve år, hvor alle nye borgere er velkomne. Arrangementet afholdes altid på en lørdag formiddag, hvor blandt andet borgmesteren byder velkommen. Vi byder på en kop kaffe eller te samt et stykke Guldborgsund-kage fra den lokale bager, så du kun skal fokusere på, at netværke og lytte.

    Sammen med invitationen får du et velkomstbrev, som beskriver nogle af de spændende ting, som du kan finde her på hjemmesiden. I brevet ligger vi vægt på, at der er fællesskaber for alle og giver dig samtidig mulighed for, at opleve fællesskaberne på egen hånd.

    Hold øje med din e-Boks, så er du godt på vej til at blive en del af fællesskabet i vores Guldborgsund.