Gå til hovedindhold

Toreby og omegn

Toreby er en gammel landsby, der i 2014 fik en renæssance, da byen blev udnævnt som ”Årets Landsby” i Guldborgsund. I begyndelsen af 1900-tallet gik togbanen Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted gennem Toreby. Togbanen blev nedlagt i 1966, og i dag er noget af ruten bevaret som en sti fra Gl. Landevej til Flintinge.

Indhold

    Toreby Kirke er Lolland-Falsters største landsbykirke, og den er opført af særlige munke- og teglsten. Derudover har byen et aktivt sportsliv, og i Torebyhallen dyrkes blandt andet badminton, gymnastik, roller derby og volleyball. Derudover har fodboldklubben Toreby-Grænge hjemmebane i hallen. I området ud til Guldborgsund ligger Toreby Sejlklub.

    Ikke langt fra Toreby ligger Fuglsang Kunstmuseum og naturområdet, Skejten, hvor maleren Oluf Rude har hentet motivet til det store maleri, der hænger i Folketingssalen på Christiansborg. Det giver mulighed for kulturelle udflugter.

    Læs mere her

    Fakta

    Toreby L er beliggende ca. 6 km fra Nykøbing F, 12 km fra Sakskøbing og 14 km fra Nysted. Toreby ligger som mellem hovedvejen fra Nykøbing F til Sakskøbing og Flintinge å, og er en klassisk landsbybebyggelse med en lang hovedgade som hovedfærdselsåre gennem byen. Et af byens omdrejningspunkter er Torebyhallen der ligger ved siden af den gamle skole. Toreby har også både daginstitution og plejehjem, men skal du i skole foregår det i Sundby ca. 4,5 km væk.