Gå til hovedindhold

Lokalforeninger

I Guldborgsund er der et tæt foreningsliv, der inkluderer alle borgere i alle aldre. Der findes foreninger med sociale, sportslige og faglige formål, og foreningerne er altid åbne for nye medlemmer, der ønsker at engagere sig.

Indhold

    Når du er medlem af og tager aktivt del i en forening er det en investering, der giver et positivt afkast for dig som menneske såvel som for samfundet. Gennem foreningslivet kan der skabes en særlig sammenhængskraft, der giver synergi og samhørighed i lokalsamfundet.

    Som tilflytter kan foreningslivet være med til at sikre, at du falder hurtigere til og får en omgangskreds med samme interesser som dig selv.

    De sociale foreninger i Guldborgsund bidrager blandt andet til at fremme sager inden for fysisk og psykisk sundhed, integration og samvær mellem generationer. Guldborgsund Kommune arbejder tæt sammen med flere sociale foreninger for at støtte deres frivillige indsats og give dem de bedste vilkår for deres arbejde.

    De lokale sportsforeninger har både øje for bredden og eliten, og de findes i børne- og voksenhøjde. Foreningerne bindes sammen af den frivillige indsats, der fremmer fællesskabet om en aktiv fritid til glæde for alle borgerne. Der er gode sportsfaciliteter i Guldborgsund, som det er let at låne af kommunen.

    Du kan finde et udsnit af lokale foreninger på kommunens foreningsportal forening.guldborgsund.net.

    Ellers kan du orientere dig om det sociale foreningsliv hos Guldborgsund Frivilligcenter herunder eller endda starte din egen forening, hvis du har en god idé.

    Guldborgsund Frivilligcenter

    Guldborgsund Frivilligcenter

    Frivillige i meningsfulde fællesskaber. Det er let at blive frivillig. Mere end 3.000 mennesker i Guldborgsund nyder at gøre noget meningsfuldt for andre, og der er over 200 fællesskaber, hvor der er liv og glæde, man kan være en del af. Vi hjælper dig gerne med at finde det meningsfulde fællesskab for dig.