Toreby og omegn

Toreby er en gammel landsby, der i 2014 fik en renæssance, da byen blev udnævnt som ”Årets Landsby” i Guldborgsund. I begyndelsen af 1900-tallet gik togbanen Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted gennem Toreby. Togbanen blev nedlagt i 1966, og i dag er noget af ruten bevaret som en sti fra Gl. Landevej til Flintinge. 

Toreby Kirke er Lolland-Falsters største landsbykirke, og den er opført af særlige munke- og teglsten. Derudover har byen et aktivt sportsliv, og i Torebyhallen dyrkes blandt andet badminton, gymnastik, roller derby og volleyball. Derudover har fodboldklubben Toreby-Grænge hjemmebane i hallen. I området ud til Guldborgsund ligger Toreby Sejlklub.

Ikke langt fra Toreby ligger Fuglsang Kunstmuseum og naturområdet, Skejten, hvor maleren Oluf Rude har hentet motivet til det store maleri, der hænger i Folketingssalen på Christiansborg. Det giver mulighed for kulturelle udflugter.

 

Min landsby kalender

23.10.2020

Flintinge: Fællesspisning i "Flintinge gl. Savværk"

Pris:                                                                                                Medlemmer: kr. 50 (børn under 10 år: kr.20) - fordi foreningen giver et kontant tilskud, da vi ikke har holde generalforsamling.

Ikke-medlemmer: kr. 120 (børn under 10 år: kr. 60) - stadig billigt for en god middag/aften!

Menu: Indbagt mørbrad med ovnbagte kartofler, 3 slags salat, hjemmebagt brød og sovs. Kaffe og småkage.

NB. Tilmelding til bestyrelsen senest fredag d. 16. oktober.

25.10.2020

Flintinge: Fremstil din egen roelygte

Kom til hygge omkring en gammek lollandsk skik: Roe-hoveder med lys i! - Vi samles hos Marianne og Anders Antonisen.          Medbring knive.- Der vil være gratis saft, kaffe og kage.

Flintingevej 31
31.10.2020

Flintinge: Roelygter i gadebilledet

Allehelgensaften: Roehoveder med lys ved alle huse i Flintinge (og omegn) - Gå en tur ved 19-tiden og se "naboernes" lysende hoveder!

22.11.2020

Flintinge: Juledekorationer

Vi laver juledekorationer/adventskranse/kalenderlys hos Marianne og Anders Antonisen.                                                    Det er Henriette Wandrup, som giver fif og ideer.

Flintingevej 31
29.11.2020

Flintinge: Juletræstænding

Vi mødes på "Præstepladsen" - (overfor Flintinge gl. Savværk). Vi prøver at lyse lidt op inden jul! - Der er gratis gløgg og æbleskiver. Træet tændes ved mørkets frembrud - og træet ønsker alle GLÆDELIG JUL - hvedr dag op til jul!